Ventilløfter til din bil

Siden 1954 er hydrauliske ventilløftere blevet brugt i ventilstyringssystemer. Deres opgave er automatisk at kontrollere driften af ventilerne. Tidligere skulle ventilerne justeres periodisk med en vippearm. Hydrauliske ventilløftere har gjort dette overflødigt.

Udfordringer i forhold til motorkonstruktionen

En motor består grundlæggende af et forbrændingskammer, stempler og ventiler. Dette gælder både for diesel- og benzinmotorer. På standard motordesigns sidder ventilerne lige over forbrændingskamrene, så de kan styres direkte af knastakslen. Dette design bruges stadig meget, på trods af dens ulemper.
Hovedproblemet er det faktum, at det gør motoren meget høj. Dybe motorrum er nødvendige for at huse den høje motorblok. Dette er intet problem i varevogne og saloon-modeller. Bilers front bliver dog alligevel i stigende grad fladere, specielt på sedans, hvilket kræver anderledes motorkoncepter. En af løsningerne var at flytte knastakslen.

Flytning af knastakslen skaber nye udfordringer

I kompakte biler som Fiat Cinquecento eller Pontiac Fiero, var knastakslen placeret indeni af motorblokken. På disse motorer overføres knastakslens mekaniske kraft af stødstænger og vippearme. Problemet med denne løsning er forlængelsen af drivmekanismen, hvilket gør ventiltimingen mindre præcis. For at forhindre at ventilspillerummet konstant skal justeres, blev der opfundet ventilløftere, der automatisk justerer ventilspillerummet. Selvom ventilløftere oprindeligt var beregnet til motorer med et langt ventildrev, er de nu om dage også standard på alle motorer med overliggende knastaksler.

Strukturen på en ventilløfter

En hydraulisk ventilløfter er monteret mellem knastakslen og ventilen. Komponenten består af flere dele:

• trykstangsdæksel
• studs
• kontraventil
• returfjeder

Studsen på stødstangens dæksel har et vis mellemrum. Mellemrummet mellem studsen og dækslet tillader olie at strømme igennem. Studsen holdes under tryk med en fjeder. Et lille hul i studsen tillader at olie fra motoren kan strømme ind. Hulet lukkes af kontraventilen, ved hjælp af en fjeder, der trykker den mod kontraventilen. Åbningen kan kun give olie, når den passerende knastaksel skaber en trækeffekt. Olien strømmer gennem den tidligere stive bolt, så der kompenseres for det mindste ventilmellemrum.

Slitage af en hydraulisk ventilløfter

Den hydrauliske ventilløfter er en kompleks del med adskillige små komponenter. Den er meget afhængig af, at olien altid er flydende og ren nok. Aflejringer på ventilløfteren vil få den til at lave friktion. Ydermere mister returfjedre deres spænding over tid. Dette gælder især den lille fjeder, som holder studsens kontraventil på plads. Det er vigtigt at ventilløfteren opretholder sin hydrauliske spænding, når knastakslen passerer. Dette er umuligt med en defekt returfjeder.
En defekt hydraulisk ventilløfter kan først høres ved en klaprende og raslende lyd i motoren. På ældre biler som f.eks. Golf 2, kan dette ignoreres. Moderne motorer har betydelig mere styrke og de reagerer mere sensitivt på alle typer fejl. I værste tilfælde kan ventilmellemrummet forstyrres, så stemplerne rammer ventilerne, hvilket kan forårsage seriøse skader på motoren.

Udskiftning af de hydrauliske ventilløftere

Da ventilløftere sidder mellem knastakslen og ventilerne, skal de overlæggende knastaksler på normale motorer skilles ad. Dette indbefatter fjernelse af kamakseldrevet. Dette er relativt nemt på motorer med en taktkæde. På motorer uden en taktkæde, kan det være en betydelig større udfordring. Man bør i begge tilfælde udskifte disse dele også. På motorer med et remtræk, er dette indlysende. På motorer med en taktkæde, afhænger det af taktkædens alder. En stor del af arbejdet udføres dog allerede, når man skiller knastakslen ad, og det er derfor en fremragende lejlighed til at gøre det.
Når knastakslen er fjernet, kan løfterne normalt trækkes af deres beslag med en tang. De udskiftes blot med nye ventilløftere. Udskiftning af hydrauliske ventilløftere kræver absolut renhed!
Efter montering af de nye ventilløftere og gensamling af hele motoren, skal bilen stå stille i mindst en time, så de nye ventilløftere kan sætte sig. Først derefter må man starte motoren og lade den køre i nogle minutter.

Reparation af ventilløftere?

Nogle gør-det-selv folk forsøger at reparere de hydrauliske ventilløftere, ved at trække returfjederen og kugleventilen fra hinanden. Udover at dette kræver meget arbejde, opnår man ikke meget med dette. Selvom det kan være muligt at skubbe fjederen tilbage, så den tætner ventilløfteren indefra igen, har fjederen ikke længere sin trykkraft.
Kugleventilen bør åbne ved et vis olietryk. Hvis dette bliver umuligt grundet det høje pres som fjederen påfører kan det gå ud over den hydrauliske ventilløfters funktion. Ydermere slides en for kraftig komprimeret fjeder meget hurtigt, og problemet udsættes derfor højst i et par tusind kilometer.

Prisen for en hydraulisk ventilløfter

De håbløse forsøg på at reparere en hydraulisk ventilløfter bliver overflødige, når man tager prisen på nye komponenter i betragtning. En ny hydraulisk ventilløfter fra en mærkefabrikant som FEBI BILSTEIN koster kun 10 EUR, selv til dyre biler som Mercedes-Benz. Til en større motor med seks eller otte cylindere, vil en udskiftning af alle ventilløftere koste dig 100 EUR, og så vil din motor igen køre jævnt i titusindvis af kilometer.

Yderligere fornuftige foranstaltninger

Afmonteringen af en knastaksel er en omfattende operation på motoren, selvom cylinderhovedet bliver på plads. Det er ikke desto mindre en god mulighed for en omfattende kontrol af knastakslen. En slidt hydraulisk ventilløfter kan skyldes mangel på olie. Dette vil efterlade sine spor på knastakslen. Det giver derfor god mening at måle omfanget af knastakslen.
Dette giver klarhed og sikkerhed. I værste fald skal man have en ny knastaksel. Dette medfører en betydelig ekstraudgift igen, men vil på den anden side udgøre en halv motorrevision. I dette tilfælde udskiftes taktkæde med dens remstrammer eller taktkæden med spænderremskiven - og også vandpumpen. Hvis knastakslens tilstand er inden for tolerancen, skal aksellejet i hvert fald udskiftes.
Brugte afmonterede lejer bør ikke benyttes igen. Herudover er det fornuftigt at smøre de nye ventilløftere med frisk olie. Det anbefales at man foretager en fuldstændig olieudskiftning, inklusive filter, ved enhver reparation af denne størrelse.
TIP: En olieanalyse forud for reparation, giver detaljerede oplysninger om motorens indre tilstand, hvor man identificerer potentielt omfattende slitage på stempelringe eller krumtapakselejer. Der kan findes spor efter indtrængende vand eller en usædvanlig mængde sod i forbrændingskammeret. Nu om dage er en olieanalyse meget præcis, og man kan endda muligvis identificere en defekt toppakning.
Der opnås med en lille investering i olieanalyse et omfattende overblik over alt nødvendigt arbejde, der kræves til en komplet motorrevision. Ellers ville det være en reel irritation, da man skal afmontere motoren igen efter udskiftning af de hydrauliske ventilløftere.