En bil kan i årevis i al slags vejr starte uden problemer. Men når som helst kan kan det ske, at den ganske enkelt ikke vil længere. Du kan finde ud af, hvordan du fortsætter i dette tilfælde i denne vejledning.
Afgræns fejlen
Hvis bilen ikke starter, er starthjælp ikke altid universalmiddel. Ikke hver startstrejke er ens. Afhængig af hvordan bilen nægter at starte, kan der være anden defekt. Disse er de tre typiske tilfælde:
| 1. Bilen viser ingen reaktion når tændingsnøglen drejes. 2. Instrumentbrætbelysningen lyser svagt, når tændingsnøglen drejes er der kun et klik eller et meget besværligt startforsøg. 3. Starteren drejer hurtigt, men køretøjet starter ikke. |
I tilfælde 1 kan et helt dybt afladet batteri være årsagen. Batteriet kan kun aflades på denne måde, når bilen har været ubenyttet i uger eller måneder. Hvis bilen stadig kørte dagen forinden, bør instrumentbrættet i det mindste lyse svagt. Hvis bilen ud ti at være helt »død« , er det normalt en anden årsag der er ansvarlig. Batteriet er af en eller anden grund frakoblet det elektriske system.
Det kan ske, når en pol har løsnet sig, et kabel er skåret over eller korrosion på stelkablet er meget angrebet. I dette tilfælde skal du først kontrollere kablerne. Det røde pluskabel kan også have løsnet sig. Oftest forekommer disse defekter på det sorte minuskabel. Når der hænger et kabel ved siden af batteriet, har man oftest fundet fejlen. Drejer det sig om et ældre køretøj, så løsner man forbindelsen til det sorte batterikabel til karosseriet (stel). Derefter sliber man begge kontaktfladerne blanke og skruer kablet tilbage igen. Når man tilføre en smule polfedt bliver stellet beskyttet mod ny korrosion. 
Hvis det ikke virker, kan det skyldes en defekt sikring. Sikringerne bær sikringerne kontrolleres inden starthjælp, ellers vil forsøget ikke blive vellykket.
I tilfælde 2 er den typiske fejl et fladt batteri. Men også i dette tilfælde kan et korroderet kontaktpunkt på stelkablet i det mindste favorisere denne tilstand. Her søger du efter den klassiske starthjælp.
I tilfælde 3 får bilen knap tilstrækkelig strøm til starteren. Enten får den ingen brændstof, ingen tændingsgnist eller forvarmeenheden i dieselmotoren fungere ikke.
For benzinmotorer er et kik under motorhjelmen oftest tilstrækkeligt. Hvis et tændkabel ikke hænger der hvor det skal, er årsagen allerede fundet. På grund af motorens stærke vibrationer kan det meget vel ske at tændkablet simpelthen løsner sig. Det sættes igen på plads, så bør ilen igen starte. 
Hos dieselkøretøjer er det oftest sikring til forvarmen der er defekt. Brugervejledningen angiver, hvor du finder disse. Disse skal kontrolleres henholdsvis udskiftes. Derefter springer dieselmotoren igang.
Bil starthjælp trin-for-trin
Den klassiske fejl til et helt afladet batteri er den glemte lysafbryder. Også et parkeringslys kan indenfor få timer gøre et batteri svagt, så bilen ikke vil starte. Grundet den komplekse elektronik moderne køretøjer er udrustet med er det ikke længere så ganske ufarligt ej heller for donorbilen. Det er derfor vigtigt, at du følger den beskrevne rækkefølge for at undgå dyre følgeskader.
| 1. At bruge de rigtige startkabler |
| 2. Tilslutte startkabler |
| 3. Start motoren |
| 4. Fjern startkabler |
| 5. Videre tiltag |
1. De rigtige startkabler
Et sæt billige eller for svage startkabler kan selv brænde over eller forårsage en alvorlig skade i begge køretøjers elektronik. Et sæt gode startkabler kan man genkende ved tre egenskaber:
1. Det er for dieselkøretøjer designet (tværsnit i aluminium på 25 mm² svarende til et tværsnit i kobber på 16 mm²)
2. Krokodillenæbene er fuldstændig isoleret, og har et kraftig »bid« og begge kontaktflader er tilsluttet til hovedkablet.
3. Kabelsættet har en overbelastning beskyttelse.
Det tydeligste tegn er prisen: Et højkvalitet sikkert og indsatsparat startkabelsæt koster fra 370 kr. og opad. Billigere kabler er oftest fter til 3 forsøg brændt over. Dette gælder især hvis du vil starte en dieselmotor med startkabler fra et benzinkøretøj.
Kvaliteten af Krokodillenæbene kan afsløres ved følgende:
– I lukket (sammenklemt) tilstand er intet blank metal synligt.
– Krokodillenæb lader sig kun åbne ved kraftanstrengelse.
– Begge kontaktflader af krokodillenæbene har forbindelse til kablet.
Overbelsatnings beskyttelsen er en lille, oftest sort, kasse i midten af kablerne. Den forbinder det sort og det røde kabel med hinanden. Oftest er den også udstyret med en lysdiode. Denne beskyttelsesanordning er især vigtig for donorkøretøjet. Så bliver spændings spidsbelastning pålidelig forhindret og dets egen elektronik beskyttet.
2. Tilslutte startkabler
Startkablerne bliver tilsluttet på følgende måde:
1. Anbring bilere ved siden af hinanden, så det røde pluskabel når fra batteri til batteri.
2. Sluk motoren, slå tændingen fra, fjern begge poldæksel.
3. Slå lyset til på modtagerkøretøjet
4. Med det røde kabel til pluspol og forbind pluspol på begge køretøjer.
5. Og opret strømkred med det sort kabel ved at forbinde det til begge karosserier (stel).
| VÆR OPMÆRKSOM, eksplosionsfare ! Det sorte kabel skal IKKE tilsluttes til minuspolen på batteriet. Det må kun være ført ved begge bilers karosserier (stel) Når kredsløbet er tilsluttet opstår der en svag gnistflyvning ved minuspolen. Det er vigtig at holde dette væk fra batteriet. |
Egnet steder er:
– Tilsigtede forbindelsessteder (genkendelig ved (-))
– Låse på motorhjelmen eller bagklappen
– Motorophæng
– Blottet metal på motoren
Når kredsløbet er korrekt tisluttet, bliver lyser på modtagerkøretøjer betydelig lysere. Nu kan du være sikker på, at bilen kan startes.
| VÆR OPMÆRKSOM: Ikke at forbytte tilslutning ! Ved forkert tilslutning af kabler, særligt ved at forbytte polerne, med den sorte er skade uundgåelig på begge køretøjer. I værste tilfælde kan begge batterier eksplodere ! |
| VÆR OPMÆRKSOM: Ikke forlænge startkablerne ! Man må aldrig forlænge startkabler, ved at man forbinder krokodillenæbene med hinanden til andre kabler. Hvis kablerne ikke rækker fra bil til bil, kan man kun udtage batteriet fra donorkøretøjet. |
3. Start motoren
Før motoren startes skal alle elektriske forbrugsenheder slås fra.
– Lys
– Radio
– Vindusviskere
– Bagrudeafrimer
– Sædevarme
Når alle forbrugsenheder er slået fra, skal motoren på donorkøretøjet startes.l Så kan det første startforsøg indledes.
| VÆR OPMÆRKSOM ! Foretag kun korte start forsøg Ved starthjælp bør man ikke støjforurene for evig. Dette kan overbelaste og brænde selv de bedste startkabler over. Hellere flere, kortvarige startforsøg og efter hvert mislykket forsøg, se om du kan isolere problemet. |
4. Fjern startabler
Når begge motorer er startet, fjernes minuskablet først og efterfølgende pluskablet. Startkabelsøttet skal sikkert opbevares og beskyttelseshætterne på begge batterier sættes tilbage på plads.
| VÆR OPMÆRKSOM ! Risiko for bøde Skulle en beskyttelseshætte mangle, skal den hurtigst muligt erstattes. Skulle der ved en færdselskontrol konstateret en manglende beskyttelseshætte, straffes dette med en bøde på 670 kr. og et klip i kørekortet hos færdselspolitiets register. Dette gælder også for ikke fastmonteret batterier ! |
5. Efter starthjælp
Efter start af det strejkende køretøj skal begge batterier igen oplades. For at gøre dette skal du lade det mellem en 1/2 til 3/4 time uden yderligere forbrugeskilder tilsluttet.
Det er anbefalingsværdigt, at fuldt oplade batteriet på et værksted med et dybdeafladning enhed. Dybt afladet batterier kan have defekter. Det viser sig ved det faktum, at batteriet ikke kan fastholde spændingsniveauet uden vedvarende at aflade sig selv. Før denne effekt opstår og man må støtte sig til starthjælp igen, så er det bedre at man lader bilen en gang natten over tilslutter man den til et sådan dybdeafladning enhed. I tilfælde af at det ikke føre til det ønskede resultat, skal batteriet udskiftes med et nyt.
Men kun opmærksomhed hjælper i fremtiden: Aldrig efterlad bilen med lyset eller radioen tændt!
Foto: Dmitry Kalinovsky, khonkangrua, pornanan nanthapornpisut, ilovephoto_KA, optimarc, Checubus, Pakpoom Phummee, Oyls, Minerva Studio / shutterstock.com
